Forside

 

 

Ærø Søredningsforening

 

Ærø Søredningsforening er en frivillig forening, hvis overordnede formål er:

 

  • At hjælpe søfarende og andre sejlere i nød i farvandene omkring Ærø og i det Sydfynske Øhav.

 

  • At udføre transporter med syge og tilskadekomne fra Ærø og de andre øer i Øhavet til Fyn og Langeland hvis forholdene og omstændighederne kræver dette udført via søen.

  • At levere transport af læge, sundhedspersonale og brandfolk til øerne og assistere havarister i farvandene omkring Ærø og i det Sydfynske Øhav.

 

  • At hjælpe Beredskabet på Ærø og de andre øer i Øhavet med transport af enhver slags.

 

Ærø Søredningsforening vil aktivt søge samarbejde med det øvrige søredningsberedskab i Danmark og i landene omkring den vestlige Østersø.

 

Ærø Søredningsforening vil aktivt søge donationer via fonde samt søge samarbejde med offentlige myndigheder omkring finansiering af driften. 

 

 

Ærø Søredningsforening er baseret på frivillighed, hvorfor ingen medlemmer modtager vederlag for at deltage i beredskabet eller andre aktiviteter i foreningens regi.

 

Medlemmer af Ærø Søredningsforening kan være aktive deltagere i beredskabet, aktive medlemmer med egen båd eller støttemedlemmer der støtter med finansiering via medlemskontingentet og bidrag samt evt. anden frivillig hjælp.

Medlemsskab af Ærø Søredningsforening giver ret til assistance ved havari og bugsering til nærmeste havn, ved sejlads i det Sydfynske Øhav.